Faktaboks

Ledøje Kirke
Sogn
Ledøje Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Egedal Kommune

Ledøje Kirke. Denne herskabskirke har kor og skib i to etager, hvoraf den øverste var forbeholdt stormanden og hans familie. Inspirationen hertil kommer fra tyske dobbeltkapeller.

.

Ledøje Kirke

.

Ledøje Kirke

.

Ledøje Kirke er en af de mest bemærkelsesværdige middelalderkirker i Danmark. Den oprindelige romanske bygning består helt unikt for Danmark af to etager, som i praksis udgør to kirkerum. Denne særegne konstruktion skyldes, at kirken oprindeligt var opført som et privatkapel for en stormand, og selvom konstruktionen er unik i Danmark, kendes der flere lignende kapeller i Tyskland.

.

Ledøje Kirke er en sognekirke beliggende vestligt i Ledøje.

Kirkegård

Kirkegården, som blev udvidet i 1830’erne, er omgivet af en mur af munkesten og kløvede kampesten. Mod syd er der to indgange til fodgængere, og mod øst er der en muret portal med fodgængerlåge og køreport. Mod øst på kirkegården ligger et ligkapel med kamtakkede gavle. Mod vest lå der indtil 1800-tallet en stor gård, som var efterfølgeren til en middelalderlig herregård. Kirken er opført i direkte tilknytning til denne herregård.

Kirkebygning

Ledøje Kirke er en af de mest bemærkelsesværdige middelalderkirker i Danmark. Den består af et romansk kor og et skib fra omkring 1225. Kirken er opført i røde munkesten og kridt og har et sengotisk tårn, som blev forhøjet i 1887. Tidligere lå der også et våbenhus syd for skibet.

Den oprindelige romanske bygning består helt unikt for Danmark af to etager, som i praksis udgør to kirkerum. Denne særegne konstruktion skyldes, at kirken oprindeligt var opført som et privatkapel for en stormand, og selvom konstruktionen er unik i Danmark, kendes der flere lignende kapeller i Tyskland. Den oprindelige brug af de to kirkerum er dog usikker.

I senmiddelalderen blev den oprindelige overkirke fjernet og lavet om til et almindeligt loftsrum, og det nuværende udseende skyldes derfor en istandsættelse i 1887-1888, som førte kirken tilbage til sin unikke toetageskonstruktion, men også udslettede de fleste oprindelige detaljer i murværket. Af øvrige oprindelige detaljer findes således kun et enkelt vindue bevaret i underkirkens østmur, ligesom der i overkirken er svage spor efter tre oprindelige nordvinduer.

Oprindeligt var der vest for kirken en bygning, som satte kirken i forbindelse med herregården mod vest. Her kunne stormanden gå direkte til vindeltrappen, som førte op til overkirken. I senmiddelalderen blev denne bygning dog revet ned for at opføre det nuværende tårn, sikkert samtidigt med at overkirken blev fjernet. I den forbindelse blev tårnrummet indrettet til at være en del af kirkerummet.

Tårnet fra omkring år 1500 er bygget i munkesten med en del indblandede kridtkvadre. Siden restaureringen i 1887-1888 har tårnrummet igen fungeret som forhal og indgangsparti og blev ved samme lejlighed forhøjet. I dag er der en moderne trappe og en elevator til overkirken, men nord for tårnet står også et trappehus fra senmiddelalderen, som gav adgang til de øvre etager frem til restaureringen.

Kirkerummet, både øverst og nederst, er præget af hvælvede lofter og fire centrale søjler. Det centrale fag i underkirkens skib er åbent og har således forbindelse til overkirken, hvor der mellem de fire midtersøjler står et gelænder. Hvælvene i overkirken er rekonstruktioner fra 1887-1888, mens underkirkens hvælv er de oprindelige.

Kalkmalerier

Både overkirken og underkirken er udsmykket med historicistiske kalkmalerier fra 1892. Kalkmalerierne forestiller bl.a. de fire apostle, blad- og rankedekorationer og imiterede teglsten.

Inventar og gravminder

Overkirken

Underkirkens tidligere alterbord fra 1616 står i dag i overkirken. På alterbordet står et krucifiks fra 1852. Det øvrige inventar i overkirken er moderne.

Underkirken

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med en tovsnoning på kummen.

Underkirkens alterbord fra 1891 er udsmykket med et krucifiks fra samme periode.

Prædikestolen fra 1581 er i højrenæssancestil. Den er i fire fag, som er udsmykket med malede blomster og vasedekorationer.

Den gamle altertavle var et maleri af Kristus på korset fra 1837, men det hænger i dag nord for korbuen.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, fra 1889 er malet i grå og røde farver.

I tårnrummet ligger en mindetavle fra 1807, og på tårnets yderside hænger en mindetavle fra 1832. I kirken ligger tre historiske gravstene fra perioden 1667-1797. Ved kirkegårdsmuren mod vest ligger en sten fra 1638 samt et cylindrisk monument af sandsten fra 1807.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig