Lawrence Durrell var en britisk forfatter. Han tilbragte størstedelen af sit liv uden for Storbritannien. Durrells tidlige lyrik og prosafiktion blev til i kredsen omkring Henry Miller og Anaïs Nin i Paris i 1930'erne.
Under 2. Verdenskrig opholdt han sig med diplomatstatus i Cairo og Alexandria, hvor handlingen i firebindsværket The Alexandria Quartet (1957-1960, på dansk Alexandriakvartetten, 1959-1960) udspiller sig. I de fire romaner, hvis struktur bygger på et tidsbegreb hentet fra filosoffen Henri Bergson, eksperimenterer Durrell med fortællesynsvinkler, idet han lader de samme begivenheder blive omfortolket af figurer med forskellige funktioner i et kompliceret handlingsforløb.
Durrells interesse for mellemøstlig mysticisme, specielt gnosticisme, tematiseres både i dette værk og i fembindsværket The Avignon Quintet (1975-1985). Med kuriøse fortælletekniske greb udspilles handlingen i en atmosfære af Tempelridderordenens religiøsitet i Provence, hvor Durrell slog sig ned fra 1956.
Mens Durrells dyrkelse af romanformens tekniske muligheder placerer forfatterskabet i en central litterær udvikling mellem modernisme og postmodernisme, har hans forkærlighed for okkult filosofi og religion i nogen grad stillet sig i vejen for et bredt gennembrud. Hans rejsebeskrivelser, navnlig fra Grækenland, har derimod opnået klassikerstatus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.