Lawrence Berkeley Laboratory, LBL, forskningslaboratorium i Berkeley, Californien, USA, grundlagt i 1931 af Ernest Orlando Lawrence, som opfandt cyklotronen. Laboratoriet med ca. 3400 ansatte beskæftiger sig (1997) foruden med den oprindelige fysikforskning også med biologi-, miljø-, materiale- og energiforskning.