Lautaro, ca. 1534-29.4.1557, mapuchehøvding, som 1553-57 ledede araukanernes oprør mod de spanske erobrere af Chile. I 1553 lykkedes det ham at fange og henrette Pedro de Valdivia, der i 1540 havde erobret landet. Lautaro omkom i et slag mod spanierne. Lautaro er bl.a. kendt fra Alonso Ercilla y Zúñigas digt La Araucana (1569-89).