Laureano Gómez, 20.2.1889-13.7.1965, colombiansk politiker. Gómez blev i 1932 de konservatives leder, men hans støtte til Hitler og Franco tvang ham flere gange i eksil. I 1950 blev han præsident med støtte fra landbrugsoligarkiet og kirken; under hans autoritære og voldelige styre blev oppositionen og protestanterne forfulgt. Den fortsatte borgerkrig mellem konservative og liberale, la violencia, kostede tusinder af menneskeliv og ødelagde landets økonomi. I 1953 blev Gómez væltet ved et kup, der blev ledet af general Gustavo Rojas Pinilla.
Laureano Gómez
Faktaboks
Laureano Gómez
- Født
- 20. februar 1889
- Død
- 13. juli 1965
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.