Larung Gar. Templer og beboelser for munke og nonner.

.

Larung Gar, buddhistisk monastisk samfund beliggende nær Sertar i Garzedistriktet i Østtibet. Larung Gar blev oprettet i en ubeboet dal omkring 1980 af Jigme Phuntsok (1933-2004), en lama fra nyingma-sekten. Efter en beskeden begyndelse har det udviklet sig til formentlig verdens største monastiske institution, med mere end 10.000 munke og nonner, nogle kilder hævder omkring 40.000. Larung Gar er centrum for en tibetansk buddhistisk vækkelse og tiltrækker også mange buddhister fra selve Kina.

I sommeren 2016 blev en stor del af beboelserne revet ned af myndighederne, angiveligt af sikkerhedshensyn, men det menes at politiske hensyn og myndighedernes bekymring over potentiel opposition i det store samfund også spillede en rolle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig