Faktaboks

Lars Hansen
Født
25. juli 1813, Rønne
Død
10. august 1872, Vestermarie

Lars Hansen, Selvportræt, 1862.

.

Lars Hansen var en dansk maler.

Lars Hansen blev fra 1828 uddannet som håndværksmaler og på Kunstakademiet, fik privatundervisning hos J.L. Lund og malede portrætter af embeds- og adelsfolk. 1841-61 virkede han som portrætmaler i Sverige, hvor han de første år drev en privat malerskole i Göteborg. Lars Hansen boede 1863-68 i Rom, hvor han som "Gamle Hansen" var del af den skandinaviske kunstnerkoloni.

Blandt Lars Hansens kendteste værker er portrætterne af Adam Oehlenschläger (1841, Frederiksborgmuseet og Bornholms Kunstmuseum); hertil kommer et portræt af den svenske prins Karl, den senere kong Karl 15. (1844, Stockholms slott), samt Malerskolen i Göteborg (1843), Selvportræt (1862) og Vesuv set fra Sorrento (1863), der alle tre sammen med mange andre af hans billeder findes på Bornholms Kunstmuseum.

Lars Hansen, der var født i Rønne, udkastede planer for et kunstmuseum på Bornholm og testamenterede sin formue og sine efterladte malerier til det museum, der blev oprettet i 1893 som Bornholms Museum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig