Lars Brygmann

Faktaboks

Lars Brygmann
født:
1957

Lars Brygmann, f. 1957, dansk skuespiller; bror til Martin Brygmann.

Lars Brygmann var fra begyndelsen knyttet til Teater Får302 og spillede bl.a. i Ibsens Peer Gynt (1992). På Mungo Park spillede han bl.a. i Mark Ravenhills Faust er død (1997), og på Dr. Dantes Aveny bl.a. i Jesper Hyldegaards Halløj på indlandsisen (1995) og Lars Kaalunds Kunst (1996) og igen 2002 på Aveny i Nikoline Werdelins Boblerne i bækken.

Brygmanns karaktertegninger har ofte en grundlæggende, let distræt undren over omverdenens handlinger, der kan eksplodere i vrede oprør, og i stigende grad en mystik, der både kan rumme en renhed og latent farlighed. Han var bl.a. Willy Brandt-figuren i Michael Frayns Demokrati og Krogstad i Ibsens NoraBetty Nansen Teatret 2004 og 2005.

Lars Brygmann har spillet karakterroller i film som Festen (1998) og Bænken (2000), og han har haft gennemgående roller i tv-serier som Taxa (1997-99), Edderkoppen (1999-2000) samt Rejseholdet (2000-02), hvor han blev kendt som den clairvoyante opdager la Cour.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig