Lars-Olof Franzén, f. 1936, svensk forfatter og litteraturkritiker, siden 1965 knyttet til Dagens Nyheters kulturredaktion. Hans særlige interesse for dansk litteratur manifesteredes med Danska bilder (1971, da. Punktnedslag i dansk litteratur 1880-1970, s.å.), ligeledes i romanen De rätta älskarna (1983, da. De rigtige elskere, s.å.), der i sin skildring af magt og erotik har Georg Brandes som modelfigur.