Laos

Faktaboks

officielt navn:
Saathiaranarath Prachhathipatay Prachhachhon Lao
dansk navn:
Laos
hovedstad:
Vientiane
indbyggertal:
6.370.000 (2007)
areal:
236.800 km2 km²
officielt/officielle sprog:
lao (off.) og andre tai-sprog, desuden mon-khmer- og hmong-mien-sprog
religion:
buddhister 58%, naturfolks religioner 34%, kristne 2%, muslimer 1%, andre 5%
møntfod:
kip
Valutakode:
LAK
Engelsk navn:
Lao People's Democratic Republic
Uafhængighed:
1953
Befolkningssammensætning:
tai (især lao) 65%, mon-khmer 25%, hmong-mien 5%, andre 5%
BNP pr. indb.:
396 $ (2007)
Middellevetid:
mænd 54 år, kvinder 57 år (2007)
Indeks for levevilkår, HDI:
0,553
Indeks for levevilkår, position:
133
Internetdomænenavn:
.la
.
.
.

Pha That Luang.

.

Hav Pha Bang ved kongepaladset i Luang Prabang.

.

I det flade frugtbare lavland i det sydlige Laos dyrkes tre risafgrøder årligt.

.

Laos, republik i SØ-Asien, tidligere en del af Fransk Indokina. Som det eneste land i SØ-Asien er Laos uden direkte adgang til havet. Siden 2. Verdenskrig har landet været præget af interne og eksterne krige; under Vietnamkrigen virkede laotisk territorium som bagland for Nordvietnams militær, og de østlige dele af landet blev sønderbombet af amerikanerne. Genopbygningen er foregået langsomt, og Laos er i begyndelsen af 2000-t. blandt verdens fattigste lande. Store dele af befolkningen lever fortsat af selvforsyningslandbrug, mange anvender traditionel svedjebrugsteknik.

Nationalflag

Flaget indførtes i 1975, da landet blev en folkerepublik. Det går tilbage til 1950'erne og er identisk med Folkets Revolutionære Partis flag. Læs mere om Laos' nationalflag.

Geografi

Laos er et bjergrigt land og kan naturligt opdeles i tre geografiske zoner. Mod nord ligger et stort højland med bl.a. Lerkrukkesletten. Mod øst danner bjergkæden Annamite Chain (Truong Song) grænse mod Vietnam. Læs mere om Laos' geografi.

Folkeslag

Den oprindelige befolkning i Laos repræsenteres af mon-khmer-talende grupper (først og fremmest khmu), som i dag udgør ca. 25% af landets befolkning. Læs mere om Laos' folkeslag.

Sprog

Officielt sprog er lao, der tales af ca. 1,5 mio. og fungerer som lingua franca. Af befolkningsgruppen lao lum tales også andre tai-sprog som tai daeng, tai dam og tai neua... Læs mere om sprog i Laos.

Religion

Ifølge forfatningen hersker der religionsfrihed i Laos. Ca. 60% af befolkningen er buddhister. Læs mere om religioner i Laos.

Forfatning

Republikken Laos' forfatning er fra 1991 med ændringer i 1992. Den lovgivende magt ligger hos en nationalforsamling på 85 medlemmer, som vælges for en femårsperiode... Læs mere om Laos' forfatning.

Uddannelse

Det offentlige skolesystem omfatter en femårig obligatorisk grundskole, der er præget af frafald og omgængeri. Læs mere om uddannelsessystemet i Laos.

Kunst og arkitektur

Laotisk kunst og arkitektur, der overvejende er af religiøs art, har fået stærke impulser fra Thailand, men også burmesisk og khmerisk indflydelse har gjort sig gældende. Læs mere om kunst og arkitektur i Laos.

Litteratur

Den traditionelle litteratur i Laos og NØ-Thailand er nært beslægtet med litterære traditioner i Nordthailand, Shanstaterne i Myanmar (Burma) og Yunnan i Kina og påvirket af siamesisk litteratur. Læs mere om litteratur i Laos.

Forhistorie

Kendskabet til Laos' arkæologi er begrænset, men udgravninger i 1930'erne i klippely og huler i Nordlaos har afsløret levn fra Hoabinh-kulturen, en jæger-, fisker- og samlerkultur, som kendes fra hele SØ-Asien. Læs mere om Laos' forhistorie.

Historie

De første politiske centre, etableret af de indvandrede lao-folk, menes at stamme fra 1200-t. De var underlagt det cambodjanske Angkorrige, hvorfra den religiøse og politiske påvirkning var stærk. Læs mere om Laos' historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig