Langfredagsaftalen

Langfredagsaftalen, aftale om genindførelse af lokalt selvstyre i Nordirland, indgået 10.4.1998 mellem Storbritannien, Irland og de vigtigste partier i Nordirland.

Der oprettedes en forsamling på 108 medlemmer og et udøvende ministerråd med repræsentanter fra alle væsentlige grupperinger. Andre institutioner forbandt det nordirske styre med regeringerne i Dublin og London og de andre regioner i Kongedømmet.

Med aftalen accepterede det irsk-nationalistiske Sinn Féin, at Nordirlands status kun kan ændres, hvis et flertal ønsker det. Aftalen blev godkendt ved en folkeafstemning i maj 1998.

Virkeliggørelsen af aftalen blev præget af hyppige kriser, bl.a. over afleveringen af de paramilitære gruppers våben, og i december 2002 ophørte samarbejdet i lokalforsamlingen, hvis arbejde blev suspenderet.

Forsamlingen blev genetableret i 2007 med Saint Andrews-aftalen af 2006. Denne aftale førte til en aftale om magtdeling mellem loyalisterne og republikanerne, og aftalen regnes for den endelige afslutning på urolighederne i Nordirland. Se også Nordirland.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig