Langeskov, by på Østfyn mellem Odense og Nyborg; 4057 indb. (2017). Langeskov var indtil 2007 administrationsby for kommunen af samme navn, men byen indgør nu i Kerteminde Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Langeskov nævnes 1464 som Langeskoff 'den langstrakte skov'

Langeskov er vokset op omkring landevejen og stationen; den første station var i brug 1869-1977, og en ny station - 300 meter fra den gamle - blev åbnet i 2015.

Helt frem til 1960'erne lå de fleste huse langs hovedvejen. Den seneste udvikling har især fundet sted mod syd mellem jernbanen og motorvejen, hvor et stort parcelhusområde afgrænses af håndværker- og industrikvarterer mod vest og syd.

Indbyggertallet er tredoblet siden 1960, og en stor del af indbyggerne er pendlere til Odense. Langeskovcentret er det største handelscenter på Østfyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig