Lambretta er et italiensk scootermærke, der blev lanceret efter 2. Verdenskrig af den italienske industrikoncern Innocenti. Scooteren var inspireret af lette faldskærmsmotorcykler anvendt af militæret under krigen. Stellet var et enkelt kraftigt rør, og motoren en luftkølet 2-takts-motor på 125 cm3, som trak baghjulet via en tandhjulsdrevet aksel. Al mekanikken var indkapslet, og Lambretta opnåede stor udbredelse, fordi den i modsætning til en motorcykel kunne køres i almindeligt tøj.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.