Lambert Land

Lambert Land, landområde i det nordøstlige Grønland mellem Nioghalvfjerdsfjorden mod nord og Jøkelbugten mod syd. Navnet forekommer første gang på et landkort fra 1706 og stammer fra en hollandsk hvalfanger, der havde observeret landet i 1670. I Lambert Land er der i 1980'erne registreret ruiner fra palæoeskimoiske bosættelser.

På et næs i det østlige Lambert Land blev liget af Jørgen Brønlund, der omkom i november 1907 på Danmark-ekspeditionen, fundet året efter. Hans grav findes på stedet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig