Lambert-Beers lov beskriver svækkelse af elektromagnetisk stråling i absorberende, ikke-spredende materialer, fx en opløsning af et farvestof i en væske eller absorberende molekyler i en gasblanding.

Faktaboks

Etymologi
Lambert-Beers lov er opkaldt efter J.H. Lambert og den tyske fysiker August Beer (1825-63).

Formlen for Lambert-Beers lov

Loven udtrykkes ved en eksponentialfunktion, I = I0exp(-αL), hvor I0 og I er intensiteten før og efter gennemløb af strækningen L. Absorptionskoefficienten α afhænger af strålingens bølgelængde på en måde, der er karakteristisk for stoffet.

Anvendelse

Lambert-Beers lov er basis for analyse af optiske spektre (se spektroskopi); den forudsætter, at absorptionen er lineær, dvs. at den absorberede strålingseffekt er proportional med intensiteten. Afvigelser forekommer ved høje intensiteter (se ulineær optik).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig