Lake Shore Drive, nr. 860 i Chicago er et hovedværk i modernismens arkitektur, opført 1948-51 af Ludwig Mies van der Rohe for byggematadoren Herbert S. Greenwald. To skyskrabere, to beboelsesejendomme på 26 etager, er vinkelret placeret tæt på og i samspil med hinanden. De bærende stålkonstruktioner er på facaderne beklædt med glas (curtain walls) og inddelt i vinduesfag af lodret, fremspringende I-jern (stålprofiler med I-formet tværsnit).