Lake Havasu, 72 km lang dæmningssø i Coloradofloden mellem Californien og Arizona, USA. Søen er blevet et populært udflugtsmål, især efter grundlæggelsen i 1964 af feriebyen Lake Havasu City (52.500 indb. 2010). Til byens seværdigheder hører en troværdig kopi af en engelsk landsby samt den originale London Bridge (1831), som i 1967 blev købt og fragtet til Arizona af byens grundlægger.