Lainioälven, elv i det nordligste Sverige. Med sit udspring i søen Råstojaure ved den norske grænse løber den ca. 250 km mod sydøst til Torneälven ved Junosuando; det første stykke gennem tundraområder under navnet Råstoätno. Stedvis er elven præget af raviner og delvis aktive klitområder.