Lactantius

Lactantius, egl. Lucius Caecilius Firmianus, ca. 250-325, oldkirkelig teolog, der stammede fra det romerske Nordafrika, hvor han havde Arnobius som lærer. Under kejser Diokletian, 284-305, blev han kaldet til Nikomedia, hvor han underviste i retorik, men da han ikke fik tilstrækkelig mange elever i denne græske by, gav han sig til at skrive.

I sit hovedværk, Divinae Institutiones (De guddommelige institutioner), angriber han de hedenske religioners og filosoffers vranglære og fremhæver kristendommen som den sande lære. Hans lille skrift De mortibus persecutorum (da. Forfølgernes død, 1971), der blev genfundet og udgivet i 1679, fik stor betydning for den moderne opfattelse af de romerske kristenforfølgelser, fordi Lactantius kun omtaler fem begrænsede forfølgelser før Diokletian. Til gengæld straffer Gud alle forfølgere med en grusom død. I sin høje alderdom var Lactantius lærer i Gallien for Crispus, Konstantin 1. den Stores søn.