La Strada

Artikelstart

La Strada, (ital. 'gaden'), italiensk film fra 1954, instrueret af Federico Fellini.

Med den gribende historie om den naive Gelsomina (Giulietta Masina), der ømt opofrende underkaster sig den brutale markedsgøgler Zampano (Anthony Quinn), udvidede Federico Fellini neorealismens register til også at omfatte "en åndelig, metafysisk virkelighed".

Filmen fik en Oscar som bedste ikke-engelsksprogede film i 1957.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig