La Comédie humaine

Værket spænder ikke alene over flere århundreder: En af romanerne udspiller sig i 1308, men langt de fleste foregår i Balzacs samtid, ofte med tilbagegreb til revolutionsårene. Men det griber også om de utallige facetter af det gryende moderne samfund, som fascinerede Balzac. Efter først at have overvejet titlen "Études sociales", gennemførte han med en disposition af alle teksterne og opdelte dem næsten pædagogisk i "Études de mœurs" (Studier af sæder og skikke), underopdelt i Scener fra privatlivet (heriblandt Le Père Goriot), Scener fra livet i provinsen (bl.a. Eugénie Grandet, dansk 1834, 1997), Scener fra livet i Paris (bl.a. Splendeurs et misères des courtisanes, dansk Kurtisanerne, deres glans og elendighed, 1910), Scener af det politiske liv (bl.a. Z. Marcas), Scener af det militære liv (bl.a. Les Chouans, Chouanerne, 1918) og Scener af livet på landet (bl.a. Le Médecin de campagne); endvidere "Études philosophiques", hvor han ville forklare de love og principper, han fandt vigtige (fx Louis Lambert), og til sidst den næsten tomme sektion "Études analytiques", som skulle give hans eget syn på samfundet.

Grundtanken i Balzacs vældige projekt var i følge hans "Avant-propos" at "gribe den skjulte mening i et kæmpe bygningsværk af personer, lidenskaber, begivenheder". Derfor favner La Comédie humaine næsten alle samfundsklasser – arbejderklassen, der netop var i sin vorden, nævnes dog kun kort – fra adel til bønder over gejstlige, politikere, borgerskab, embedsmænd, jurister – og forfattere. Nogle få beskrivelser af steder og af en fattigt, slidsom tilværelse er selvbiografiske.

Persongalleriet i mammutværket omfatter næsten 2.500 fiktive personer, hvortil kommer de ikke-fiktive, og den form for sammenhæng mellem romanerne, man finder, beror på Balzacs geniale idé at lade flere af sine personer dukke op i forskellige romaner. Idéen afprøvede han i La Femme de trente ans (dansk Kvinden på tredive år, 1910), og den blev gennemført i Le Père Goriot. Sammen med henvisningerne til historiske personer og begivenheder giver det læseren et indtryk af, at han rent faktisk, som han selv ønskede det, er "sekretæren" for den historiker, som selve samfundshistorien var: Han skrev blot om det, der var derude, kopierede og opfandt på en gang for at kunne få "hele det samfund" ned på papiret, som han "havde i sit hoved".

Uden nogen form for sammenhængende handling, men båret af de genkommende personer, et helhedssyn med menneskets lidenskaber og ambitioner som drivkræfter, en udstrakt research og brug af personlige kilder, eksempelvis Mme de Berny, lykkedes det således Balzac at skrive et såkaldt realistisk værk, der fik stor betydning for det, man har kaldt "romanens århundrede".

• Gengembre, Gérard (1994). La Comédie humaine. Dictionnaire des œuvres littéraires de langue française. Paris: Bordas.
• Lund, Hans Peter (1989). Romantik og realisme i Frankrig med særligt henblik på Balzac, Kaos og kosmos. Studier i europæisk romantik. København: Museum Tusculanums Forlag.