La Bohème

La Bohème, opera af Giacomo Puccini til tekst af Luigi Illica (1857-1919) og Giuseppe Giacosa efter Henri Murgers (1822-1861) roman. Operaen blev uropført i Torino 1896, dirigeret af Arturo Toscanini, der også dirigerede ved en radiooptagelse 1946.

Handlingen udspiller sig i Paris omkring 1830 med de fire bohemer: digteren Rodolfo, maleren Marcello, musikeren Schaunard og filosoffen Colline, samt syersken Mimi som hovedpersoner. De elskende, Rodolfo og Mimi, synger bl.a. arierne Che gelida manina ('Så kold den lille hånd er') og Si, mi chiamano Mimi ('Ja, de kalder mig Mimi').

Også Ruggiero Leoncavallo skrev en opera med denne titel, der blev uropført i Venezia 1897.

media("http://www.youtube.com/watch?v=-GW099v-ZHk")

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig