LFS

Historien om Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS, starter den 8. november 1940, da en gruppe københavnske børnehavelærerinder mødes og stifter en faglig klub. Klubben blev stiftet under Dansk Kommunal Arbejderforbund, DKA, som i dag hedder FOA, Fag Og Arbejde.

Klubben blev dannet under DKA, fordi DKA havde forhandlingsretten i Københavns Kommune. Baggrunden var en række særlige løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i Københavns Kommune, som går tilbage til svenskernes belejring af København i 1658. Københavnernes forsvar af byen blev belønnet med en række borgerprivilegier, som den dag i dag betyder, at landsdækkende faglige organisationer, som har forhandlingsret i resten af landet, ikke har det i forhold til styret i Københavns Kommune.

Københavns borgere fik tidligere end ansatte i resten af landet mulighed for at få ansættelse som tjenestemænd, og med et voksende antal ansatte begyndte de også at organisere sig. 1898 blev de kommunalt ansatte i byen samlet i Københavns Kommunale Arbejderforbund, starten på det senere Dansk Kommunal Arbejderforbund, DKA.

Med den faglige klub i 1940 starter organiseringen af personalet i børnehaver og fritidshjem under Københavns Kommune. Klubben bliver i 1955 en selvstændig afdeling under DKA og skifter navn et par gange for at ende som Landsforeningen for Socialpædagoger.

I 1940 gik barneplejersker og børnehavelærerinder med kyse eller slør, og størrelsen af deres løn afhang af, om de var gift eller ikke. Faglig organisering hørte ikke til de mest velsete aktiviteter, og det krævede mod at stå fast på at ville organisere sig. Organiseringen af personalet var da også det største problem for foreningen i mange år.

I 1953-54 begynder medarbejderne ved barneplejen, børnehaverne og fritidshjemmene at overveje at danne deres egen selvstændige fagforening under DKA, og i 1955 blev afdelingen "Foreningen af Kommunale Børneforsorgsarbejdere" dannet med ca. 300 medlemmer.

Inden da havde man arbejdet på at samle også de andre pædagogiske foreninger, Dansk Børnehaveråd, Dansk Barneplejeråd og Foreningen af Fritidspædagoger, i DKA, som havde forhandlingsretten med landets kommuner; det lykkedes ikke.

I 1965 tager Foreningen for Kommunale Børneforsorgsarbejdere navneforandring til Foreningen for Børne- og Ungdomspædagoger – kommunalt ansatte. Løn- og arbejdsvilkår spiller hovedrollen i arbejdet for de nu ca. 520 medlemmer.

Foreningen arbejder løbende for at udvide samarbejdet med andre organisationer med pædagogisk ansatte. Det skete først og fremmest via samarbejdet med Børne- og Ungdomsforsorgens Personaleforbund, som de tre øvrige pædagogiske fagforeninger havde dannet. I 1967 er medlemstallet vokset til 700, og i 1968 optages foreningen i Børne- og Ungdomsforsorgens Personaleforbund.

Op gennem 1960'erne og 1970'erne kom kvinderne i stort tal ud på arbejdsmarkedet, og sideløbende blev pasningsordningerne udbygget. De første dagplejeordninger blev oprettet i 1965, og i 1970 blev dagplejerne på landsplan organiseret i foreningen, som i 1971 skifter navn til LFS. Også de ansatte ved dagplejeformidlingerne, ledere og assistenter var i en årrække organiseret i LFS, uanset hvor i landet de arbejdede. I 1972 er medlemstallet 2393.

Efter at Pædagogmedhjælpernes Fagforening, PMF, fusionerede med FOA har også LFS fusioneret (2006) med den lokale PMF-afdeling, København/Frederiksberg.

LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 10.000 medlemmer og Danmarks eneste fællespædagogiske fagforening.

Strukturen i fagforeningen følger de tre hovedarbejdsområder, det almene (dag)område, specialområdet og dagplejeområdet.