Lüderitz, by på Namibias kyst; 12.500 indb. (2011). I 1909 opdagedes en diamantforekomst uden for byen, og mange kom hertil. Senere fandt man rigere diamantfelter ved Orangefloden, og byens betydning aftog. Byen er et af Namibias tydeligste udtryk for landets kolonifortid som Tysk Sydvestafrika. Her er flere velbevarede bygninger, og mange gadenavne er tyske. På kysten syd for byen findes flere sæl- og pingvinkolonier.

Byen er opkaldt efter Adolf Lüderitz, en tysk købmand, der grundlagde byen i 1883.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig