Løvel Bro, Himmerbroen, stenbro fra 1200-t. 14 km nord for Viborg, hvor der i middelalderen var et overgangssted for Hærvejen over Skals Å til Himmerland. Broen, der var opført af tilhugne kvadersten, regnes for af en af Danmarks ældste stenbroer. Den var i brug indtil ca. 1650, og der er i dag kun bevaret rester heraf.