Løve Mølle, hollandsk mølle 10 km nordvest for Slagelse. Den oprindelige mølle på stedet fra 1860 brændte i 1881, hvorefter den nuværende mølle blev opført samme år. Undermøllen er i grundmur med overmølle i træ , beklædt med spån; hatten er løgformet. Løve Mølle blev fredet i 11978 og ejes af Løve Møllelaug. Siden 1994 har møllen fungeret som levende museum.