Løgten Mark er et område i Fylleled Skov 3 km sydvest for Frederikshavn, hvor der 1956-59 blev udgravet syv stensatte anlæg fra jernalderen i en banke.

Anlæggene, som alle har forskellig form, dateres til tiden lige før Kristi fødsel. Man antager, at de er blevet brugt som kældre til opbevaring af forråd. De er uden overdækning og er lidt under 1 m dybe; væggene er opbygget af store sten i lag.

Stenanlæggene er offentligt tilgængelige; der er opsat informationsskilte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig