Löwchen, mindre selskabshund af bichon-type, der stammer fra Frankrig. Löwchen kendes især på dens særprægede udstillingsklipning, hvor bagparten barberes helt tæt, mens resten af kroppen beholder sin lange pels. Löwchen-lignende hunde med den karakteriske klip ses på malerier helt tilbage til 1500-t.

Hunden hører i FCI-regi til i gruppen af selskabshunde og oplever en stigende popularitet i Danmark, bl.a. på grund af dens gode egenskaber som familiehund og dens allergivenlige pels, der ikke fælder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig