Læsø Kommune

Saltsydning på Læsø.

.
Licens: Brukerspesifisert

Salt fra Læsø i tønder.

.
Licens: Brukerspesifisert

Læsø Kommune. Seglet kendes fra ca. 1350. Det viser Knud 4. den Hellige med liljescepter og rigsæble.

.

Læsø Kommune. Kommunens symbol.

.

Læsø Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Saltsydning på Læsø.

.
Licens: Brukerspesifisert

Læsø Kommune er en kommune i Nordjylland omfattende øen Læsø (101 km2) og omliggende småøer og holme i det nordlige Kattegat ca. 20 km øst for Vendsyssel. Kommunen, der er Danmarks mindste i indbyggertal, hører til Region Nordjylland.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Læsø kendes fra 1200-t. Lessø, måske opr. *Læs, samme ord som oldengelsk læs 'græsgang'.

Kommunalbestyrelsen i Læsø Kommune består af 9 medlemmer (2020). Karsten Nielsen fra Dansk Folkeparti er borgmester siden 2017.

Den lave ø består næsten udelukkende af strandsand og -grus og af flyvesand. Som følge af den lave jordbonitet har landbruget ringe vilkår og udnytter kun ca. 1/3 af arealet; resten er dækket af plantager, klitheder, moser og strandoverdrev.

Mellem 1650 og 1920 var øen næsten træløs; nu dækker plantager, småbeplantninger i landbrugsarealet og naturlig opvækst ca. 20 % af arealet. Byrum midt på øen er kommunecenter, Vesterø Havn er øens færgehavn med forbindelse til Frederikshavn, og Østerby Havn er Læsøs vigtigste fiskerihavn. Folketallet kulminerede omkring 1950 med ca. 3500 indbyggere, og nedgangen i antallet af arbejdspladser i landbrug og fiskeri er ikke blevet opvejet af tilgang til andre erhverv, fx turismen, der baserer sig på de mange naturområder.

Det meste af øens overflade ligger lavere end 5 m.o.h. Klitter i Højsande når 24 m.o.h. og udgør øens højeste punkter. Øen er geologisk set ung. Den ældste del er et trekantet område mellem Byrum, Vesterø Havn og Banstenen i Nordmarken, som blev et fast landområde for ca. 3000 år siden i forbindelse med aktivitet i den tektoniske forkastningszone Tornquist-zonen, en yngre del af Den Fennoskandiske Randzone. Ved senere landhævning og pålejring af sand er øen vokset.

I den nordlige del ligger Nordmarken, et ujævnt, stenet og gruset terræn med sparsom plantevækst, der udgør afblæsningsflader efter sandflugt i 1600-1700-tallet. Sandflugtsbekæmpelsen i klithederne intensiveredes efter 1929 med statsopkøb og tilplantning af Læsø Klitplantage, i dag 19 km2. Langs nordkysten med dens lave havklint findes en stor fredning omkring Højsande (5 km2, 1961) og vest herfor Kærene (1,5 km2, 1985). Øens østlige kystzone fra Jegens Odde til Bløden (1,5 km2) blev fredet i 1963. Strandengene på Rønnerne (17 km2) blev fredet i 1980, men da kvæg- og fåregræsningen gradvis hørte op, bredte birke- og fyrreskoven sig. I 1987 begyndte amtet med EU-støtte en omfattende genopretning af engene, og siden er græsningen genoptaget delvis med offentlig støtte.

Rønnerne er kendt for et rigt fugleliv og de mange spor af middelalderlig saltsydning, og bl.a. af hensyn til turismen har man rekonstrueret et par saltsydehytter med produktion af sydesalt- nu Læsø Salt A/S.Det lave vand fra Bovet Bugt til sandbankerne Store og Lille Knot er udlagt som videnskabeligt reservat pga. et rigt fugleliv (1996). Læsø har en god bestand af orkidéer, bl.a. majgøgeurt, plettet gøgeurt og koralrod, og en fast bestand af dagsommerfuglen sørgekåbe. Den brune bi blev i 1993 fredet på Læsø, da der her er sket den mindste opblanding med tambien.

Landbruget har været præget af små bedrifter, men i slutningen af 1900-tallet er 1/4 over 50 ha. Mange gårde har malkekvæg, og nogle supplerer med pelsdyravl. Der er enkelte større kødkvæg- og svinebesætninger foruden et enkelt større fårehold. Læsø Garnspinderi A/S fremstiller strikvarer. Fiskeri foregår hovedsagelig fra mindre både på ca. 20 BRT. Læsø Fiskeindustri A/S har specialiseret sig i forarbejdning af jomfruhummer.

Øen har flere hoteller og pensionater samt ca. 850 sommerhuse. Turismen giver et stort trafikalt pres på færgerne i de tre sommermåneder, idet halvdelen af årets ca. 200.000 passagerer skønnes at være turister.

Forhistorie

I Læsø Kommune findes ingen sikre spor af gravhøje. I Læsø Klitplantage og langs kysten nord for den er der fundet en del stenalderbopladser, som især stammer fra den grubekeramiske kultur.

Historie

Læsø Kommune blev oprettet i 1842 af de tre sogne Byrum, Vesterø og Hals. Læs mere om Læsøs historie

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig