Läckö
Läckø slot
Läckø slot
Licens: CC BY NC SA 3.0

Läckö er et slot på Kållandsö i Vänern, Sverige. Läckö blev i ca. år 1300 opført som et borganlæg for biskopperne af Skara. Efter ødelæggelser i 1470'erne blev det genopført som en firelænget borg med to hjørnetårne. Läckös nuværende udseende skyldes betydelige ombygninger i 1600-tallet, da slottet var blevet hovedsæde for greveslægten De la Gardie. Slottet ændrede karakter til et symmetrisk barokanlæg; en forborg og et porttårn opførtes, og en kirke indrettedes. I 1681 kom Läckö under kronen; slottet forfaldt efterhånden, men efter omfattende restaureringer i 1900-tallet fremstår det som et vigtigt eksempel på et slot med original barokindretning. Der holdes kunstudstillinger på slottet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig