László, Rajk, jr., f. 26.12.1949, ungarsk politiker, søn af László Rajk, sen. Rajk spillede en fremtrædende rolle i den politiske opposition mod det kommunistiske styre under Kádár, hans hjem var samlingssted for de intellektuelle, og han gav husly til den såkaldte Samizdat-butik, der førte al undergrundslitteratur. Rajk var 1989-97 medlem af Parlamentet for Forbundet af de Frie Demokrater (SzDSz).