Kārlis Ulmanis var en lettisk politiker, som i 1918 blev det uafhængige Letlands første regeringschef. Han var demokratisk valgt regeringsleder i flere omgange, før han blev landets autoritære leder fra 1934 og frem til Sovjetunionens besættelse af landet i 1940.
Ulmanis var oprindelig socialist og deltog i revolutionen 1905. Efter fængselsophold var han 1907-1913 i Canada og USA, inden han i 1917 grundlagde Bondepartiet. Året efter blev Ulmanis Letlands første regeringschef. Et tysk militærkup fratog ham kortvarigt magten i 1919. Han gik af i 1921, men forblev en ledende politisk figur; han var igen regeringsleder 1925-1926, 1931-1932 og til sidst fra 1934, da han under påskud af et truende statskup indførte undtagelsestilstand og herefter regerede autoritært.
Efter den sovjetiske besættelse i juni 1940 blev Ulmanis deporteret til Rusland og siden Centralasien, hvor han omkom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.