København. Barrikade på Nørrebro i København under Folkestrejken i sommeren 1944.

.

København. 1996-98 foretog Københavns Bymuseum arkæologiske undersøgelser på Kongens Nytorv. Inden gravearbejderne til metrostationsgruben gik i gang, havde man udgravet de velbevarede rester af Københavns befæstning fra 1220'erne og frem til Christian 4.s sløjfning af denne del af anlægget i 1647. Murværket midt i udgravningsfeltet er rester af Christian 4.s Vandport, anlagt 1608-09. Vandporten gav adgang gennem volden ud til en kaj langs voldgraven, der her fungerede som havneanlæg.

.

København. Sydhavnen med husbåde, 2005. I baggrunden ses indkøbscentret Fisketorvet.

.

Københavns historie siden 1914, København prægedes under og efter 1. Verdenskrig af knaphed på varer og boliger. Erhvervslivet kom atter i gang, om end neddæmpet i 1930'ernes kriseår. Boligbyggeriet domineredes af socialt etagebyggeri i blokke eller åbne karréer samt af rækkehuse og villaer. Pendlingen mellem arbejde og bolig lettedes af udviklingen i den kollektive trafik, fra 1934 også af S-tog.

Den tyske besættelse 1940-45 forløb de første år roligt, mens spændingen tiltog fra 1943 med øget sabotage, schalburgtage og terror. Dramatiske begivenheder var Folkestrejken i 1944 og bombningen af Shellhuset i 1945. København undgik dog større ødelæggelser.

Efter 1945 tog erhvervs- og befolkningsvæksten fart i omegnskommunerne. Københavns Kommunes befolkning dalede fra 768.000 i 1950 til 476 000 i 1996, hvortil saneringen i brokvartererne bidrog; til gengæld steg den udenlandske indvandring. Folketallet er siden steget til 501.000 i 2006.

I efterkrigsårene voksede bilismen kraftigt, mens sporvognene afløstes af busser i 1972. Trafikken dæmpedes i det indre København til fordel for gågader. Havnens betydning aftog, og Holmen ophørte som flådebase; derimod udviklede Københavns Lufthavn sig til et nordeuropæisk knudepunkt. Efter nogle års stagnation indledtes i 1990'erne et omfattende nybyggeri af boliger og serviceerhverv på havnearealer og nedlagte industriområder samt på Vestamager. Øresundsbroens åbning bidrog desuden til vækst i Københavns trafikale og erhvervsmæssige forbindelse med Sydsverige.

Trods øget vækst i Vestdanmark står København fortsat som Danmarks administrative, økonomiske og kulturelle center ved begyndelsen af 2000-tallet.

Læs mere om København generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig