Kuwait - uddannelse, Efter Golfkrigen har det krævet en betydelig indsats at retablere uddannelsesvæsenet. Kuwaiternes uddannelse er fuldt ud finansieret af staten. Der findes også et stort antal private skoler, som bl.a. søges af børn af udstationerede fra andre lande.

Skolepligten for 6-14-årige opfyldes i grundskolen fulgt af mellemskolen, begge fireårige. Den ligeledes fireårige ungdomsuddannelse giver adgang til universitetet, der er oprettet 1966, samt til otte erhvervsrettede højere uddannelsesinstitutioner.

Læs videre om Kuwaits historie eller læs mere om Kuwait generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig