Faktaboks

Kurt von Schleicher
Født
7. april 1882, Brandenburg an der Havel, Tyskland
Død
30. juni 1934, Neubabelsberg, Tyskland

Kurt von Schleicher var en tysk general og politiker, som spillede en central rolle i den parlamentariske regerings fald i 1930.

På grund af sin store indflydelse på rigspræsident Paul von Hindenburg blev Kurt von Schleicher i 1929-1933 en grå eminence i tysk politik.

I 1932 foranledigede von Schleicher Heinrich Brünings fald og udnævnelsen af Franz von Papen til rigskansler og blev selv rigsværnsminister (se Rigsværnet). Von Schleicher blev i december 1932 rigskansler, men måtte allerede januar 1933 overlade posten til Adolf Hitler.

I de lange knives nat blev han likvideret af SS.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig