Kurt Sanderling

Faktaboks

Kurt Sanderling
født:
19. september 1912
død:
17. september 2011

Kurt Sanderling, 19.9.1912-17.9.2011, tysk dirigent. 1931-33 var Kurt Sanderling ansat ved Städtische Oper Berlin, men måtte i 1936 som jøde forlade Tyskland og tage ophold hos slægtninge i Sovjetunionen.

Fra 1936 dirigerede han i Moskva og fra 1941 ved Leningrads Filharmoniske Orkester. 1960-77 ledede han Berlins Symfoniorkester i DDR.

Tysk og russisk symfonik, især Dmitrij Sjostakovitj, var tyngdepunktet i Kurt Sanderlings repertoire. Han besøgte ofte Danmark, især Radiosymfoniorkestret, efter år 2000 dog kun som dommer i Malko-konkurrencen. I 2002 indstillede han sin dirigentvirksomhed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig