Kurt Aust, pseudonym for Kurt Østergaard, f. 1955, norsk forfatter og journalist. Aust er opvokset i Ikast i Danmark, men har fra 1982 boet i Horten i Norge. Han debuterede med Vredens dag (1999, da. 2000), hvor det dansk-norske 1700-t.s detektivpar Thomas af Bouebjerge og Petter Hortten introduceres. Figurerne genoptræder i Den tredje sandhed (2001, da. 2002) og Hjemsøgt (2003, da. 2005). Bøgerne giver et overbevisende tidsbillede og byder på en forfriskende variation over Sherlock Holmes/dr. Watson-dynamikken.
Kurt Aust
Faktaboks
Kurt Aust
- Født
- 1955
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.