Kurdistan - sprog, Det dominerende sprog i regionen er det nordvestiranske sprog kurdisk, der skønsmæssigt tales af 16 mio. Desuden taler ca. 1 mio. tyrkiske kurdere zaza, også kaldet dimli, mens gorani tales af ganske få omkring den iransk-irakiske grænse. Også disse sprog tilhører den nordvestiranske sproggruppe. Mange kurdere, især i Tyrkiet, taler ikke længere kurdisk.

Indtil 2002 var det i Tyrkiet forbudt at anvende kurdisk i undervisning og i medierne, men i forbindelse med landets forhandlinger om optagelse i EU er disse forbud gradvis blevet ophævet, og de første tv-udsendelser på kurdisk blev bragt i 2004. Med Iraks nye forfatning fra 2005 er kurdisk her offcielt sprog på linje med arabisk. I de øvrige lande har kurdisk ikke officiel status.

Læs videre om Kurdistans økonomi eller læs om Kurdistan generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig