Kurdistan - forhistorie, Kurdistan er et af de mindst undersøgte områder i Vestasien, men historien kan føres flere hundredtusinder af år tilbage. De første beboere var jægere, som boede i huler i bjergene. Især i forbindelse med bondestenalderens opståen i Vestasien spillede Kurdistan en vigtig rolle; de specielle økologiske og klimatiske betingelser i bjergområderne dannede grundlag for de tidligste bofaste bondekulturer. Allerede omkring 8000 f.Kr. ses de første spor af permanente bopladser, fx Genj Dareh i Zagrosbjergene, men også i bakkelandet ved overgangen til den mesopotamiske flodslette opstod landsbysamfund tidligt. Bedst kendt er Jarmo i Nordøstirak, hvor en landsby af lerhuse fra 6000-t. f.Kr. er fundet. Vigtige fund er gjort i forbindelse med danske udgravninger af Shemshara i NØ-Irak, som kulturelt knytter sig til Mesopotamien i 5000-t. f.Kr.

Læs videre om Kurdistans historie eller læs om Kurdistan generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig