Kurdistans flag.

.

Kurdistan, landområde i Mellemøsten. Afgrænsningen af Kurdistan er kontroversiel ligesom udbredelsen af det kurdiske folk og dets status, men kerneområdet strækker sig fra det centrale Anatolien i Tyrkiet ind i Syrien og Armenien og mod SØ fra det østlige Irak og et stykke ind i Iran; i alt ca. 300.000 km2. Diyarbakır i det østlige Tyrkiet opfattes ofte som den kurdiske hovedstad.

Det kurdiske kerneområde er bjergrigt med Taurus mod nord og øst herfor Zagros, der strækker sig fra det nordligste Iran mod SØ. Mange bjergtoppe er over 3000 m; højest er Ararat (5165 m) nær den tyrkisk-armenske grænse. Kurdistan rummer rige naturresurser, bl.a. svovl og råfosfat, men vigtigst er olien i det store Kirkukfelt i Irakisk Kurdistan; mindre felter findes bl.a. omkring Batman i Tyrkiet.

De store floder Eufrat og Tigris udspringer i Kurdistan, og det ret frugtbare kurdiske område er velforsynet med ferskvand. Såvel Irak som Tyrkiet benytter resurserne til kunstvanding og elproduktion, Tyrkiet i det ambitiøse GAP-projekt i SØ-Anatolien. Indtil begyndelsen af 1900-t. var Kurdistan stort set dækket af skov, men omfattende hugst og udvidelser af landbrugsarealet har forandret landskabet og skabt betydelige erosionsproblemer. Der er dog fortsat tilstrækkeligt med frugtbar jord til Kurdistans hovederhverv, landbruget, der omfatter såvel agerbrug som husdyravl, især får og geder. Erhvervet er imidlertid de fleste steder ringe udviklet. Det skyldes dels konflikter mellem de mange klaner, dels feudale ejendomsforhold, der først for nylig har afskaffet stavnsbåndet og stadig er præget af bøndernes afhængighed af godsejerne.

Etnografi

Kurderne udgør befolkningsflertallet i Kurdistan; deres antal er fagligt og politisk omstridt. Med et lavt skøn anslås de til ca. 15 mio. I Vesteuropa udgør kurderne en væsentlig, men uregistreret andel af indvandrerne fra Mellemøsten. Læs mere om Kurdistans etnografi.

Sprog

Det dominerende sprog i regionen er det nordvestiranske sprog kurdisk, der skønsmæssigt tales af 16 mio. Læs mere om Kurdistans sprog.

Økonomi

Kurdistans økonomi er præget af beliggenheden som udkantområde i centralasiatiske stater, hvor den tekniske og den infrastrukturelle udvikling er styret af ønsket om kontrol fra centralregeringen, mens den lokale udvikling er blevet hæmmet af den bjergrige natur og manglende politisk interesse i opbygning af lokal infrastruktur. Læs mere om Kurdistans økonomi.

Litteratur

Siden oldtiden har kurdiske digtere haft et publikum ved hofferne i området, men de fandt som omvandrende sangere og berettere de fleste tilhørere i landsbyerne. En kurdisk skriftlitteratur på norddialekten kurmanji gjorde sig gældende fra begyndelsen af 1600-t. Læs mere om Kurdistans litteratur.

Musik

Ligesom den arabiske, tyrkiske og iranske bygger den kurdiske musik, der tilhører den mellemøstlige kultur, på et system af diatoniske skalaer, hvori mikrointervaller forekommer hyppigt. Læs mere om kurdistans musik.

Forhistorie

Kurdistan er et af de mindst undersøgte områder i Vestasien, men historien kan føres flere hundredtusinder af år tilbage. De første beboere var jægere, som boede i huler i bjergene. Læs mere om Kurdistans forhistorie.

Historie

Kurdistans historie er præget af beliggenheden i krydsfeltet mellem det anatolske, det iranske og det mesopotamiske magtcentrum. Også de store naturrigdomme har været afgørende for områdets strategiske betydning. Læs mere om Kurdistans historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig