Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo

Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo, siden 2004 navnet på Oslos kulturhistoriske hovedmuseer ved siden af Norsk Folkemuseum. Samlingerne grundlagdes i 1817 med Myntkabinettet; senere udvidet med Oldsaksamlingen, Etnografisk Museum og Vikingskipshuset. De dele, der siden 1904 har haft til huse i Historisk Museum i det centrale Oslo, dækker arkæologi, runologi, numismatik og etnografi; endvidere varetages antikvariske opgaver.

Udstillingen rummer betydelige fund fra jernalder og vikingetid (fx Honskatten), fra middelalderen bl.a. stavkirkeportaler og bemalet kirkeinventar. Vikingeskibsfundene fra Tune, Oseberg og Gokstad er udstillet i Vikingskipshuset på Bygdøy.

I 2004 blev museets navn, der fra 1999 var Universitetets Kulturhistoriske Museer ændret til Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo.

Museets website: http://www.khm.uio.no/index.html

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig