Kukës, alb. Kukësi i Ri, by i det nordøstlige Albanien ved grænsen til Kosovo; 16.000 indb. (2003). Den nuværende by er relativt ny, idet den oprindelige by blev sat under vand ved opførelsen af et vandkraftværk i 1976. I forbindelse med krisen i Kosovo 1998-99 blev i titusindvis af albanske flygtninge fra Kosovo bosat i lejre i og omkring byen.