Kryvyi Rih

Kryvyi Rih, russisk Krivoj Rog, mine- og industriby 350 km SØ for Kyjiv; 654.900 indb. (2014). Byen strækker sig ca. 60 km langs med floden Ingulets i den centrale del af Det Ukrainske Skjold, der rummer en af verdens største forekomster af båndede jernmalme (BIF). Disse højlødige jernmalmforekomster er indlejret i en kvartsit-karbonat-skifer-serie, der er afsat på lavt vand i et kontinentalt riftmiljø for ca. 2250 mio. år siden. Malmene findes i flere lag i et område på 250 km×300 km og indeholder 1014 t jern.

Lejerne blev fundet i 1800-t., og udvindingen, baseret på fransk kapital, tog fart i 1880'erne efter åbningen af jernbanen til kullejerne ved Donetsområdet, hvor Det Russiske Imperiums største jern- og stålindustri voksede frem. I 1914 kom mere end 70% af Ruslands jernmalm fra Kyvyij Rih, og selvom nye store jern- og kulfelter andre steder blev fundet i Sovjettiden, leverede området endnu i 1980'erne 40% af Sovjetunionens jernproduktion. Malmen brydes både fra åbne brud og i indtil 900 m dybe mineskakter, i alt mere end 20 store mineanlæg.

Herudover har byen en lang række tilknyttede virksomheder: jernstøberier, stålvalseværker, maskinindustri (mineteknologi), kemiske industrier og en række specialiserede forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det største stålværk, Kryvorizjstal, der producerer 6 mio. t stål om året, blev privatiseret i 2004, idet det blev købt af den tidligere præsident Leonid Kutjmas svigersøn og en anden oligark, hvilket skabte politisk røre i Ukraine. I 2005 blev det reprivatiseret, da det blev opkøbt af verdens største stålproducent, Mittal Steel Company, for det højeste beløb, der hidtil var givet for en tidl. sovjetisk virksomhed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig