Kruså, (tysk Krusau), dansk by og grænseovergang ved den dansk-tyske grænse nær ved Flensborg Fjord; 1613 indb. (2017). Kruså ligger i Aabenraa Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Kruså kendes fra 1472 som Krokesa, af krog 'åkrumning' og å.

Kruså, der fik nyt liv efter Genforeningen i 1920, har den gamle landevej mellem Aabenraa og Flensborg - nu sekundærrute 170 - som livsnerve. Her fandtes indtil marts 2001 told- og politistation. Der er stadig hoteller og grænsekiosker, og mange er beskæftiget ved transport og spedition. Indtil anlægget af motorvejen, som krydser grænsen ved Frøslev, var Kruså den vigtigste grænseovergang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig