Krummedige er en holstensk uradelsslægt, der tog navn efter borgen Krummediek ved Itzehoe, men egentlig kom fra Ottenbüttel i Aspe Sogn. Slægtsgrene kalder sig også Busche.

Slægtens stamfader er dens tidligste kendte mand, Hasso Krummedige (levede 1149). Slægten tilhørte højadelen og sad på talrige holstenske godser, og medlemmer var som riddere, råder og droster knyttet til greverne af Holsten.

Allerede i 1300-tallet var der slægtsmedlemmer i Danmark, mens stamfaderen til den danske linje, der uddøde 1489, var den holstenske drost, fra 1413 dansk rigsråd og hofmester Erik Krummedige. Slægten uddøde med Heinrich Krummedige til Aspe (død 1598).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig