Kronprinsens Ejland er en nedlagt bygd i den tidligere Qeqertarsuaq Kommune i Grønland. Kronprinsens Ejland blev anlagt som hvalfangerloge i 1781 på den største af øerne i to små øgrupper sydøst for Qeqertarsuaq (Godhavn).

Faktaboks

Også kendt som

Imerissoq

Tidligere kaldtes øerne Hvalfiskeøerne, idet englændere og hollændere drev livlig hvalfangst derfra. Bygden blev endeligt affolket og nedlagt 1968. Bygden blev opkaldt efter kronprins Frederik, senere Frederik 6., og ældre dansk ejland 'ø'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Kirsten Larsen

Der er også en artikel: Arveprinsens Ejland, ældre navn for øen Alluttoq i Diskobugten, Vestgrønland.
Hvad mon er forholdet mellem arveprinsens ejland og kronprinsens ejland (med to forskellige grønlandske navne!?)

skrev Rebecca Bailey

Kære Kirsten

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg forventer, at vi snart har en fagansvarlig på området, der vil kunne svare. Indtil da lader jeg din kommentar stå som 'ubehandlet'.

Bedste hilsner
Redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig