Kroatien strækker sig nord og vest for Bosnien-Hercegovina med grænse mod både Føderationen af Bosniske Kroater og Bosniske Muslimer og Den Serbiske Republik (Republika Srpska). Kroatien grænser desuden op til Slovenien og Ungarn i nord samt Serbien i øst. Både de syd- og østvendte grænser går gennem områder, hvor der før 1991 var en etnisk sammensat befolkning. Større arealer er etnisk homogene efter krige og etniske udrensninger, men der er fortsat spændinger mellem kroater og andre etniske grupper i bl.a. Østslavonien.

Landskaber og erhverv

Den vestlige del af landet domineres af det op til 1500 m høje system af bjergkæder Dinariderne eller De Dinariske Alper langs Adriaterhavet og omfatter bl.a. landskabet Dalmatien. Disse karstlandskaber har korte floder, store indsynkninger samt talrige huler og grotter. Områdets skove er grundlaget for en veludviklet tømmer- og træindustri. Landbruget er i vidt omfang knyttet til de ofte kunstvandede terrasser, og der dyrkes oliven, vin og frugt, i den sydlige del også citrusfrugt. Langs Adriaterhavskysten findes ca. 600 øer. De geologiske brudlinjer følger omtrent kysten, der er rig på naturhavne, og afgrænser øer, sunde og fjorde. Bauxit findes mellem Obrovac og Split og udvindes til aluminium i Šibenik. Dalmatiens mange gamle og meget besøgte byer og badesteder udgør en riviera med en motorvej fra nord til syd. Byerne rummer minder om habsburgsk, venetiansk, byzantinsk og endnu ældre kolonisation. I det nordvestligste hjørne af Kroatien ligger halvøen Istrien med vigtige turistområder, bauxitforekomster ved Rovinj og landets største kulforekomster mod SØ.

Nationalparken Plitvice ved grænsen til Bosnien-Hercegovina blev oprettet i 1949 og omfatter et 192 km2 stort bjerglandskab med søer og bøgeskove. I bakkelandet omkring Zagreb veksler skove med intensivt dyrket agerland med bl.a. korn og rodfrugter. Ved Sisak ligger et af landets store jern- og stålværker.

Slavonien, det frugtbare sletteland mellem Donau, Drava og Sava, opdeles af lave udløbere fra Alperne, af Papukbjergene og af enkelte horste. Klimaet er mere tørt, og steppearealerne udnyttes især til kornavl. Der er olie og naturgas umiddelbart øst for Sava.

Over halvdelen af de beskæftigede i Kroatien er ansat i serviceerhverv, mens industri og landbrug tegner sig for hhv. 40 % og 5 %. Ikke mindst turistindustrien ved Kroatiens lange og smukke kyst ved Adriaterhavet er central for landets økonomi. Turistindustrien oplevede katastrofale fald i aktiviteten under krigene i det tidligere Jugoslavien 1991-95 og 1999, men er nu stort set tilbage på niveauet fra før 1991. Kroatien har endvidere fra 1991 måttet igennem en vanskelig overgang fra planøkonomi med store, urentable statsvirksomheder til en mere markedsorienteret økonomi med små og mellemstore private virksomheder. Processen, der stadig i begyndelsen af 2000-t. bl.a. af strukturelle årsager endnu ikke er afsluttet, har medført en høj arbejdsløshed på omkring 18 % af arbejdsstyrken.

Infrastruktur

Topografien henviser jernbaner og større veje til floddale og lavlande; kun få trafikveje forbinder kysten med landets indre, og søtransport langs Adriaterhavets kyst har stor betydning. De vigtigste jernbane- og motorvejsforbindelser mellem Centraleuropa og de sydlige Balkanstater går gennem Zagreb og Slavonien. De vitale forbindelser fra det kroatiske kerneområde omkring Zagreb til Dalmatien og de sydlige Balkanlande blev først genskabt med Kroatiens generobring af Krajina og Vestslavonien i 1995.

Byer

Næsten 2/3 af befolkningen bor i byer. Zagreb (ty. Agram) har været bispesæde siden 1093 og Kroatiens hovedstad siden 1557. Den er tillige en vigtig industriby med bl.a. en omfattende tekstilindustri, metal- og maskinindustri, medicinal- og kemisk industri samt papir- og porcelænsfremstilling. I Slavonski Brod er der olieraffinaderi og fremstilling af jernbanemateriel. Rijeka (ital. Fiume), der var italiensk 1924-47, er en gammel fæstningsby og flådehavn og Kroatiens vigtigste havneby med skibsværfter, olieraffinaderi og en mangesidig industri. Havnebyen Split (ital. Spalato) har skibsværfter, aluminiumfremstilling og kemisk industri.

Klima

Langs kysten og på Istrien er somrene varme og ofte tørre, og vintrene milde med en del nedbør; fx er middeltemperaturen i Split 8 °C i januar og 26 °C i juli. Kroatiens centrale og østlige dele har et mere tempereret klima, og forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer tiltager mod øst. Zagreb har fx 0 °C i januar og 22 °C i juli. Der falder en del nedbør på de vestvendte bjergskråninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig