Faktaboks

Kristin Halvorsen
Født
2. september 1960
Kristin Halvorsen
Kristin Halvorsen. Foto fra 2009.

Kristin Halvorsen er en norsk politiker. Hun var leder af Sosialistisk Venstreparti (SV) 1997-2012, finansminister 2005-2009 og herefter undervisningsminister og samtidig statsministerens stedfortræder indtil 2013.

Kristin Halvorsen, der var medlem af Stortinget for Oslo fra 1989 til 2013, hører til blandt de mest populære og markante norske politikere. Hun gives personligt en stor del af æren for SV's fremgang ved valgene i 2001 og 2003. Kristin Halvorsen var desuden arkitekten bag partiets samarbejdslinje over for Arbeiderpartiet og Senterpartiet, der førte til, at SV i 2005 gik med i regeringen.

Fra 2014 er Kristin Halvorsen direktør i Cicero Senter for klimaforskning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig