Kristian Jensen

Faktaboks

Kristian Jensen
født:
21. maj 1971

Kristian Jensen. Foto fra 2015.

.

Kristian Jensen.

.

Kristian Jensen er en dansk politiker; bankuddannet. Kristian Jensen har været aktiv inden for VU og var 1995-1997 landsformand. Han blev i 1998 MF for Venstre og var sit partis it- og idrætsordfører 1998-2001, herefter finanspolitisk ordfører og næstformand i Skatteudvalget frem til 2004.

I forbindelse med en ministerrokade blev Kristian Jensen i 2004 skatteminister i regeringen Fogh Rasmussen. Han fratrådte denne ministerpost i forbindelse med en større ministerrokade i februar 2010; herefter var han 2010-2015 Venstres gruppeformand i Folketinget. 2011-15 var han statsrevisor. Han var 2009-2019 partiets næstformand. 2015-16 var han udenrigsminister i regeringen Løkke Rasmussen og 2016-2019 var han finansminister.

Kristian Jensen har skrevet Hurra for globaliseringen (2003).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig