Kristian Dahls Mindelegat, (efter journalisten Kristian Dahl, 1861-1934, som 1905-30 var formand for Københavns Journalistforbund (nuv. Kreds 1 under Dansk Journalistforbund)), legat oprettet i 1960 til fordel for yngre journalister i København, som har formået at skabe samfundsdebat. Mindelegatet er blevet givet til bl.a. Poul Erik Søe (f. 1937), 1966, Knud Vilby ,1970, Poul Martinsen, 1975, og redaktionen af Euroman (1997). I 2006 tilfaldt legatet (15.000 kr.) journalist Kristian Jessen (f. 1976), der i B.T. havde påpeget bl.a. fejl på fly og dårlig hygiejne på hospitaler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.